Det hele handler om energi. 
Vi har alle sammen en energi - en livsenergi. 

Jeg har en evne til at aflæse og ikke mindst forstå energi, og kan derfor vejlede dig i forhold til hvordan du dirigerer din energi i den retning du ønsker dig, så du slipper for at blive ved med at sidde fast eller køre rundt i den samme rundkørsel. 

Jeg har evnen til at aflæse og forstå hvor og ikke mindst hvorfor noget er stagneret i dit liv, og dermed kan jeg hjælpe dig til at forstå hvordan du får nyt flow i de ting du ønsker dig. 

Jeg har et stort ønske om, at hjælpe dig til at få det mest tilfredsstillende liv. 
Det er vigtigt for mig, at min vejledning og hjælp bliver så konkret som overhovedet mulig, så den på den måde bliver brugbar i et helt almindeligt liv her i verden. 


Jeg har gået vejen selv. Jeg har mange gange i mit liv stået overfor udfordringer jeg ikke anede hvordan jeg skulle løse.

Jeg kunne sagtens se, at noget blev ved med at gentage sig, men jeg forstod ikke HVORFOR - og der var ikke nogen som kunne fortælle mig det, af de mennesker jeg mødte på min vej.
Heldigvis, for det betød at jeg måtte finde ud af det selv.

Efterhånden som jeg begyndte at gå vejen, fandt jeg de lærere jeg havde brug for. Da jeg begyndte at implementere denne viden i mit eget daglige liv, begyndte mit liv at forandre sig til det bedre. Jeg begyndte at få en personlig erfaring for, hvordan tingene virker, og jo mere jeg forstod - jo mere kunne jeg se den røde tråd - eller de røde tråde - som vævede sig gennem mit liv. 

Jeg forstod med største selvfølgelighed alt det der tidligere havde været et mysterium for mig, men som jeg alligevel havde haft en følelse af. Jeg kunne bare ikke definere hvad det var. 

Det ved jeg nu - og det er derfor jeg gør det jeg gør. For at hjælpe andre mennesker til at kunne gøre det samme. Skabe de ønskede forandringer i eget liv. 

For mig  er det det naturligste i verden at tolke de symboler livet hele tiden viser os. Det kan være tegn vi ser på vores vej. Det kan være vores natlige drømme. Det kan være de sange der dukker op i hovedet ud af det blå. 
Jeg ved at alt har en betydning og at intet er tilfældigt.
Når vi begynder at navigere efter de ting der hele tiden viser sig for os, så åbner vi for et helt nyt sæt spilleregler hvor du sidder med trumfen. 

Du skal ikke nødvendigvis tage mine ord for gode varer. Du skal prøve det på egen krop og i eget liv, og dermed se at magien også hører dig til. 

 

Her på siden kan du finde forskellige ting du måske kan blive inspireret af. 

Der er videoer, onlinekurser, en blog og forskellige andre ting. Noget af det skal du betale for at få adgang til - andre ting ligger frit tilgængeligt. 


Du har mulighed for at benytte dig af min 1:1 vejledning. 
Jeg laver også tarotoplæg som er et kapitel helt for sig selv.
Jeg har løbende forskellige onlinekurser, foredrag - og også fysiske kurser og foredrag ... jeg håber at du finder lige dét som mærkes rigtigt for dig.

 

 

Kh June






Noget af det der kan udfordre allermest i livet er som oftest:

Kærligheden. 
Hvorfor er der ikke nogen partner til mig?
Hvis jeg møder nogen, så er det altid nogen der ikke rigtig ved om de vil eller ej.
Hvorfor ender jeg altid i den samme konflikt med min kæreste?
Skal jeg blive eller skal jeg gå?
Hvordan kommer jeg ud af en relation på en god måde?
Hvordan ved jeg om det er den rigtige jeg er sammen med?
Jalousi, usikkerhed, overtænkning.


Økonomi og arbejde:

Uanset hvad jeg gør, så har jeg aldrig rigtig penge nok.
Jeg har svært ved at overskue min økonomi.
Jeg får nemt ondt i maven når tanken falder på penge.
Jeg kommer let til at bruge en masse penge når jeg bliver følelsesmæssigt udfordret.
Jeg har kastet mig ud i at være selvstændig, og nu er der ikke noget at lave.
Jeg ville gerne have et nyt job - men hvordan?
Skal jeg blive hvor jeg er - eller finde et andet?

 Jeg kan hjælpe dig med at få den klarhed du har brug for.
Jeg kan hjælpe dig med at forstå hvorfor du er hvor du er, og hvordan du skaber noget nyt. 


Det vil sige:
Hvordan du tiltrækker den rigtige partner.
At finde klarhed i forhold til det forhold du allerede er i.
At forbedre det forhold du er i. 
At få givet slip på frygten for at blive forladt.
At få mere kærlighed og livsglæde ind i dit liv.
At få større overskud.
Hvordan du løfter din økonomi.
Hvordan du finder vejen mod netop dine drømme.


Hvad med at blive til den udgave af dig selv, som lever det du drømmer om?
Den nuværende udgave er jo den udgave der lever det liv du befinder dig midt i lige nu. 
Det har formentlig både fordele og ulemper - men der er ikke nogen grund til at holde dig tilbage i forhold til at skabe forbedringer - og måske helt nye veje og nye relationer, hvis det er det du ønsker dig.

Der er ikke noget du ikke kan - uanset hvordan det har set ud frem til nu, kan du ændre på det. 

Til gengæld er du den eneste der kan gøre det.